Om os

Vi er fire engagerede guldsmede på adressen i Aalborg. Vi designer og fremstiller håndlavede kvalitetssmykker og udfører desuden vurdering og certificering af smykker og ædelsten.

 

Finn Klitgaard, f. 1963

Finn er indehaveren af Carat Design. Han er født og opvokset i Aalborg, men er udlært guldsmed i 1984 hos Hingelberg i Århus. Efter endt læretid flyttede Finn til Californien, hvor han arbejdede i to år som guldsmed i Laguna Beach. I 1991 flyttede han tilbage til det nordjyske og startede egen virksomhed. Efter 16 år på adressen flyttede butikken i 2007 til naboejendommen, hvor butikken fortsat ligger i dag, og fik hermed dobbelt så meget plads til butik og værksted. 

 

Ove Bang Jensen, f. 1949

Ove er indfødt Frederikshavner og kom som 17-årig i lære som guldsmed hos Abrahamsen v. J. Dansbo, hvorfra han blev udlært i 1970. Han drev egen virksomhed i Frederikshavn i 15 år, før han i 2005 startede hos Carat Design i Aalborg.

 

Line Ekstrøm Baggesen, f. 1983

Line er fra Aalborg, men udlært guldsmed i 2011 fra Charlotte Wæhrens i Frederikshavn. Samme år fik hun andenpladsen ved DM for guldsmede. Kort efter endt læretid fik hun job og startede hos Carat Design, atter tilbage i det aalborgske.

 

Sofie Kelly Brendstrup, f. 1984

Sofie er oprindeligt fra Sønderjylland, og uddannet folkeskolelærer fra København, men i 2014 lykkedes det endelig at finde lærepladsen som guldsmed; hos Carat Design i Aalborg. I 2017 kan hun skrive udlært guldsmed på CV’et.

 

Guldsmed ansøgning:
Da Sofie ikke længere er hos Carat Design, så vil vi gerne acceptere ansøgninger til en guldsmed stilling i vores butik. Hvis du er interesseret, så send venligst dit CV til vores butiksemail: info@caratdesign.dk