Velkommen
Velkommen til Carat Design - en eksklusiv guldsmedeforretning, som ligger i hjertet af Aalborg.
På vores værksted fremstiller vi håndlavede kvalitetssmykker, både i eget design og efter vore kunders ønsker.
De fleste smykker har en betydning, og derfor er det vigtigt, at smykket fremstilles således, at det passer til den enkeltes ønsker. Vi kan ligeledes hjælpe med at ændre et eksisterende smykke ved at opdatere designet og stadig bevare affektionsværdien, eller ved at smelte dit arveguld om og kreere et nyt og personligt smykke, hvorved historie og affektionsværdi også bibeholdes.
Vi specialiserer os i smykker med ædelsten, og er leveringsdygtige i langt de fleste slags heraf, netop så vi kan opfylde ethvert ønske, der måtte være.
Vores smykker er i klassisk tidløs stil og udføres hovedsageligt i 14 og 18 karats guld eller platin. Ydermere har vi egen import af guld- og platinkæder og lagerfører derfor mange specielle og unikke variationer. Da vi har gemmolog Peter Kynde (G.I.A. uddannet) tilknyttet huset, udfører vi tillige vurdering og certicificering af smykker og ædelstene.
Vi tilstræber altid at give vores kunder en førsteklasses faglig rådgivning om køb og investering i smykker. Besøg vores galleri her på siden og få inspiration til dit smykke, eller besøg forretningen på Møllegade 17 i Aalborg, på Mølleå Plads.
Finn Klitgaard
Velkommen hos Carat Design